Håndlavet Sæbe

Sæbe er ikke bare sæbe. Der er stor forskel både i ingredienser og fremstillingsprocessen og dermed også kvaliteten i den færdige sæbe. Jeg laver den type sæbe, der kaldes Ægte/traditionel sæbe. Det betyder at mine sæber er fremstillet med skånsomme ingredienser- både for dig og for miljøet.

Jeg laver sæber efter koldrørt processen, da det er den mest skånsomme måde at fremstille sæber på. Koldrørt sæbe fremstilles ved at blande olier og fedtstoffer med sæbelud, som skaber en forsæbning- altså sæbe. Sæbelud er et kemikalie, men det forsvinder i sæbeprocessen, så der er ikke noget tilbage i det færdige produkt. Koldrørt sæbe er den langsomste fremstillingsmetode, da sæberne efter fremstilling, skal modne i 4-6 uger, men processen giver en god kvalitet af sæbe og er den mest skånsomme fremstillingsmetode for miljøet.

Mine sæber er godkendt som kosmetisk produkt i EU. Sæberne er ikke tilsat SLS sulfater, parabener eller andre kunstige stoffer med mærkelige lange navne. De indeholder heller ikke palmeolie, da det er problematisk for miljøet. Nogle af sæberne er tilsat godkendte farver/dufte- andre indeholder kun duft af naturlige produkter – det fremgår tydeligt under hvert sæbeprodukt, hvad der er anvendt.

Jeg anvender så vidt muligt kun dansk producerede økologiske råvarer i mine produkter.

Viser alle 7 resultater

Scroll to Top