Denne ret er god til at få brugt grøntsagerne i køleboksen. Jeg har brugt Pak Choi, ærter og champignons, men man kunne også sagtens bruge peberfrugt og gulerødder. Jeg har valgt at lave hvidløgsris i stedet for almindelige ris, det giver en ekstra smag til retten.

2 Personer
Ingredienser
Marinade:
1 fed presset hvidløg
1 spsk sød chilisauce
1 spsk æblecidereddike
1 spsk soya
1 spsk engelsk sauce
2 Kyllingebryst
5-6 champignons
Bladgrønt f.eks Pak Choi
Frosne ærter
Olie til stegning
Hvidløgsris:
1 fed presset hvidløg
Olie til stegning
1 1/2 dl løse ris
30 minutter
Fremgangsmåde
1. Bland marinaden
2. Skær kyllingen i mindre tern og bland den i marinaden
3. Rens og klargør champignons og bladgrønt
4. I en gryde varmes en smule olie op og presset hvidløg steges- pas på det ikke brænder på. Hæld vand og ris i og kog efter pakkens anvisninger.
5. Varm olie op i en pande
6. Svits champignons og hæld derefter kylling og marinade ved. Steg til kyllingen er færdig.
7. Tilsæt bladgrønt og ærter.
8. Smag til og tilsæt evt. mere soya eller chili sauce.
9. Server med hvidløgsris.