Denne fiske ret er en rigtig hverdagsaftensmad- velsmagende, hurtig at lave og råvarerne er til at skaffe i et almindeligt supermarked. Jeg vil dog tilføje, at hvis du har mulighed for at komme til en “rigtig” fiskehandler, så er der ofte mulighed for at få en større og ikke mindst mere frisk filet i forhold til de vakuumpakkede i køledisken. Men de kan altså også godt bruges i denne ret.

2 personer
INGREDIENSER
225 g Rødspættefilet
Salt og peber
Evt. lidt rejer til pynt
Dressing:
2 spsk Creme Fraiche
2 spsk Mayo
1 Bundt frisk dild fint hakket
1 spsk Citronsaft- Gem resten af citronen til pynt
Salt og peber
35 minutter
FREMGANGSMÅDE
1. Start med at samle dressingen- husk at smage til med citronsaft, det må gerne være til den syrlige side
2. Tænd ovnen på 180 ° (varmluft)
3. Dup fileterne tørre
4. Krydr dem med salt og pber
5. Smør dressingen udover fileterne og rul dem sammen (ca. 1 spsk pr filet)
6. Læg fileterne i et ildfast fad, beklædt med bagepapir
7. Bag i 18-20 minutter
8. Pynt med rejer, dild og citron og server
“Pindsvine”kartofler
Jeg valgte at servere Rødspætte rullerne med disse “pindsvine” kartofler. Jeg kender ikke deres korrekte navn, men hvis man “popper” kartoflerne lidt op, så minder de om et pindsvin – deraf navnet. De tager lidt lang tid i ovnen, til en almindelig hverdagsaftensmad- men de er altså ventetiden værd!

2 personer
INGREDIENSER
2 bagekartofler
God olivenolie
Paprika
Salt
ca. 50 minutter
FREMGANGSMÅDE
1. Tænd for ovnen- 180 °
2. Rengør kartoflerne meget grundigt
2. Halver kartoflerne på den brede led
3. Rids streger på langs og på tværs. De skal være dybe, men pas på ikke at skære helt igennem
4. Placer i bradepande beklædt med bagepapir
5. Pensl med en god olivenolie
6. Drys med salt og paprika
7. Bag i ca 45 min
8. Kartoflerne kan “poppes”, så de får “pindvinpigge”
9. Server med koldt smør, dressing eller sauce