Min farmor havde mange pelargonier. De var store og flotte og meget gamle. Jeg kan stadig se min søde farmor slæbe blomsterne frem og tilbage fra haveskuret og så ellers pusle og nusse om de krogede stammer. Sådan har jeg altid set pelargonien- som en farmor-blomst. Dem skulle jeg i hvert fald aldrig have. Nu er jeg så blevet ældre og jeg ved ikke om det er alderen, eller om det bare er fordi jeg har fået en bedre smag, men nu har jeg altså også pelargonier- og er blevet vild med dem. De er rigtig yndige, fyldte med blomster og de mange forskellige typer og farver gør dem nemme at holde af. Hvis man har været omkring Paradehuset (jeg har det endnu til gode, men har savlet over det orangeri på tv) så kan man også se hvor fantastiske pelargonier kan se ud- både som almindelig pelargonie men også som klippet op a la bonzai. 

Tilbage til mine pelargonier. Sidste år købte jeg nogle “Dronning Ingrid” typer og et par duftende og det er lykkedes mig at holde liv i de fleste vinteren over. De stod køligt og lyst i garagen og blev vandet minimalt. Nogle syntes om denne behandling- andre absolut ikke.

Så jeg tænkte, at i år ville jeg have flere pelargonier til havens krukker, hvilket gav mig 3 muligheder:

• købe dem som store sommerblomster (hvilket godt kan blive lidt dyrt)
• Tage stiklinger
• Købe nogle frø og forsøge med frø formering

Jeg valgte de 2 sidste muligheder og tog nogle stiklinge af de overlevende planter. De har ikke helt slået rod endnu, men de er heller ikke klasket sammen, så – so far so good. 

Jeg opdagede også, at man kan være så heldig at finde nogle pelargonie dyrkere, som også sælger stiklinger, så dem har jeg også fået fingrene i, så der gerne skulle komme nogle lidt anderledes pelargonier til sommer. “Ingrid” typerne fra plantecenteret er yndige, men når man begynder at se lidt nærmere på pelargonier, så er der enormt mange spændende og utroligt forskellige slags. 

En pelargonie er bestemt ikke bare en pelargonie! Der er flere forskellige typer så som zonale (den jeg kalder “Ingrid typen”), duftpelargonier, der ikke kommer med store blomster, men hvor det er bladene der dufter (nogle dejligt- andre absolut ikke), engelske pelargonier, der kommer med nogle rigtig store blomster og endda også vildpelargonier, så der er noget for enhver smag.

Jeg har slet ikke styr på de forskellige typer eller de forskellige og meget spændende bladstrukturer, så hvis du gerne vil læse mere om dem, så kan jeg anbefale at gå ind på siden pelr.dk hvor der findes en overskuelige introduktion til de forskellige typer. 

Jeg gik jo som sagt i gang med at prøve at stiklinge formere. Nu ved jeg ikke endnu om min stiklinge metode er den rigtige metode- men jeg gjorde sådan her:

Jeg klippede et skud af lige under et bladpar, så fjernede jeg de nederste blade og evt. blomsterskud. Nogle af dem havde store blade, så jeg fjernede også en del af bladmassen, så stiklingen ikke skulle bekymre sig om at transportere vand til alle blade, men bare fokusere om at sætte rødder (men det skal være blade på, så man må ikke fjerne dem alle)

Så satte jeg dem i så-og prikle muld og satte dem i stuen (ikke i direkte sol) og så vandede godt op fra bunden. Nu er det så bare at vente på, at de får fine rødder, så de kan blive plantet om. 

Det kan være en fordel lige at se visuelt, hvordan man kan tage stiklinger og der er mange gode videoer, der viser dette på nettet, så tjek evt. lige dem ud, inden du tager saksen i brug. 

Men for at lave en “helgardering” så købte jeg også nogle pelargonie frø, så jeg var helt sikker på at få nogle pelargonier i haven. 

Frøene blev lagt i blød i nogle timer og derefter sat i så-og prikle muld og så sat i vindues karmen. Det har været en stor succes! De er så blevet plantet om og fået gødning og den første blomst er sprunget ud. Jeg har ikke sat dem i drivhuset endnu, da jeg gerne vil have lidt højere temperaturer inden de skal ud og tilvænnes til verden udenfor. 

Jeg var ikke klar over, at de blomstrede fra første år, så det var en dejlig overraskelse. 

Pelargonier trives også indenfor, så der tror jeg, at jeg er nødt til at opbevare de fleste af mine planter til vinter, bare så jeg er sikker på, at de overlever. De vil så nok ikke blomstre, men stå grønne og frodige, hvilket jo slet ikke så skidt endda. 

Lige som med dahlias, hvor man kan blive voldsomt angrebet af knoldsyge (altså, den sygdom hvor man bare må have flere knolde end der er plads til i haven), så kan man altså også blive voldsomt angrebet af pelargonitis, den starter i det små med bare et par pelargonier- men har altså også en tendens til at udvikle sig, så nu er du advaret.

Husk at du er velkommen til at følge med på instagram- der kan du se flere pelargonie billeder i løbet af sommeren (og naturligvis også de fantastiske dahlias)

Rigtig god Påske.