Så blev det endelig dahlia sæson igen – og nøj hvor har jeg glædet mig. Denne underlige visne finger, der bare giver de mest fantastiske, farvestrålende blomster hele sommeren, er nu godt i gang i jorden og mange er endda også begyndt at blomstre.

Sidste år i oktober tog jeg dahlia knoldene op af jorden. De blev først gjort rene, derefter lufttørret, for så til sidst at ende i nogle kasser med savsmuld i og så i vinterhi i vores garage. Det vigtigste ved opbevaringen af dahlia knolde er, at de opbevares mørkt og køligt (helst omkring 5-8 grader) og at der ikke dannes fugt omkring knoldene, da det kan få knoldene til at rådne.

Jeg havde delt nogle af knoldene, da jeg havde læst mig frem til, at det var bedst at gøre om efteråret, da det så var nemmere at få eventuelle dårlige knolde sorteret fra. 

Så var det jo bare at vente på foråret. 

Lad mig sige det sådan- ingen af mine knolde var rådne og det er jo et plus. Men de fleste af dem var så indtørrede, at der bare ikke var mere liv tilbage i dem, desværre. Det viser sig, at når man opbevarer dahlias i savsmuld, så tørrer det også knoldene, så jeg havde altså lavet en slags dobbelttørring, og det er ikke særlig smart. Nå, men så blev jeg den erfaring rigere.

Nu er dahlias heldigvis ikke den dyreste knold i verden, men når man gerne vil have mange, så bliver det alligevel til en udskrivning. Så der skal tænkes nyt, når det kommer til opbevaring til efteråret. 

Heldigvis var jeg i år, så tidligt ude, at jeg kunne få købt mange af de dahlias jeg gerne ville have i haven.

De fleste af dem skulle placeres i de højbede, hvor der stod tulipaner og jeg ønskede ikke “huller” i rækkerne, så derfor blev alle knoldene sat til forspiring i drivhuset. En anden grund til at jeg valgte at forspire i drivhuset, er også at snegle elsker nye dahlia skud, så derfor tænkte jeg at hvis dahliaerne blev lidt større, så ville sneglene finde en anden menu.

Knoldene blev bare dækket med en jordblanding (pottemuld, sand og perlite), vandet en lille smule, og så sat til at spire.

Jeg er glad for, at jeg gjorde det, for der var faktisk en del der ikke kom. Det var forventeligt at ikke alle dahliaerne ville spire, da det var nogle af de mindre udtørrede fra garagen (men stadig meget tørre), men også nogle af de nyindkøbte kom ikke, desværre. 

Der var dog stadig nok levende til at fylde højbedene, krukkerne og lave et nyt stort bed i forhaven, så det er nu ikke helt så dårligt.

Jeg tog en del frø fra dahliaerne sidste år, hvilket var rigtig let. Dem har jeg også forspiret en del af og de er kommet rigtig fint. De er lidt mindre end knold dahliaerne, men klarer sig pænt i krukkerne. Når man frøspirer dahlias, så ved man aldrig helt hvad der kommer, da de krydsbestøver hinanden (tak bier og sommerfugle), det lader dog til at de fleste er halskrave dahlias, men man ved det aldrig med sikkerhed.
De danner nye knolde, så man kan altså også gemme og bruge næste år (når man altså liiige får styr på den korrekte opbevaring) Om de så forandrer sig igen, eller om man kan regne med hvilken slags blomst der kommer, det må jeg vente og se til dahlia sæson 3.

Nogle af knoldene er blevet udskiftet i bedene, da de desværre rådnede, efter de er blevet plantet. Jeg kunne se, at planterne ikke rigtig voksede og når jeg følte på knolden, så var det meget tydeligt, at de var rådne. Jeg tænker, at jeg ikke har fået dem sat dybt nok og så var det nogle våde måneder, knoldene kom i jorden i. Så der skal jeg være mere opmærksom næste havesæson.

Der er stadig en del af dahliaerne, der ikke er kommet i blomst endnu, især de store dinnerplate Dahlias lader vente på sig. Men som jeg skrev i den forrige havesæson, så er dahlias bare en total Diva blomst- og ingen kan skynde på en diva, vel?!?