
Den insektvenlige have – markblomster i fuldt flor, der kunne tiltrække tusinder af bier og andre bevingede væsener…
Den insektvenlige have har været in i de seneste år og jeg ville da gerne gøre mit til, at de små dyr fik lidt bedre levevilkår at boltre sig i. Vores have f.kr (før krukkernes ankomst) bestod af et gammelt, stort og smukt æbletræ- ellers plæne og ligusterhæk (Spoiler- vi bor i “gammeldags villakvarter)
En meget overskuelig, nem have, med masser af plads til trampolin, gyngestativ og mulighed for andet ude leg. Men ikke mange muligheder for insekterne..og ærligt, også en smule kedelig at se på. Bevares, et drivhus har vi da også, nogle små (flytbare og praktiske) højbede til krydderurter og nogle lidt større til gulerødder og salat. Gulerødder og salat har vi afprøvet nogle gange, men det er ligesom om at vi ikke helt har knækket den kode- endnu. Så i foråret stod de store højbede tomme og klar til min Markblomst en masse- fest.
Jeg såede….ventede..vandede..ventede..længe.. og endelig begyndte de at komme op. Mange smukke grønne planter piblede frem og nu så skulle der jo bare komme blomster!
Lidt kom der op..men det blev aldrig til en fest- i hvertfald ikke en med rigtig gang i. Jeg har dog fået lidt markblomster, som bierne kan nyde, hvis de kigger forbi. I stedet har jeg (meget skuffet) hevet de grønne stængler op og i hast sat nogle Dahlia knolde (mere om dem senere) Jeg fandt så ud at markblomster sået fra en frø blanding også involverer tidsler og brændenælder.
Jeg har ikke opgivet drømmen om insektvenlig have- eller markblomst en masse..men lige i år, må bierne altså søge andet sted hen.