Hvem elsker ikke Hornviol? Den lille seje plante i alverdens skønne farver, som hvert år kæmper sig op mellem fliser eller på græsplænen og skriger “Nu er det forår!!”

For mig har det altid været “Farmors blomst”- hun elskede hornvioler og stedmoderblomster, og ja, jeg har altid købt en enkelt eller ti, når blomsterhandleren har haft dem klar, men i år er jeg gået All in og har forsået mine egne frø, fra egne planter. Jeg har også hapset frøkapsler fra nærmest alle de hornvioler jeg har mødt, ikke mindst fra mine forældres terrasse, hvor der var nogle skønne i sart gul og i lilla/gul. Så har jeg tørret frøkapslerne og vupti, så var der frø. De er nu blevet forsået (husk så -og priklejord, det skal man vist bruge til sådanne eksperimenter) og nu hviler de sig lige lidt i vindueskarmen (indtil de skal prikles og plantes om) inden jeg sætter dem ud i potter. Jeg har aldrig prøvet at tørre frø, så eller prikle før, men nu må vi se, hvordan det bliver. Jeg har også plantet nogle sorte Hornviol af sorten Midnight Runner, dem er jeg meget spændt på. Jeg tænker at det ville blive flot med mørke og helt gule hornvioler. Planen er så den, at de små hornvioler bliver sat ud og så blomstrer de til foråret- simpel plan, men om det virker? Tja, vi får se. Min manglende tålmodighed er sat på prøve, men det er vist sundt at udvikle noget “have-zen”
Jeg har dog gemt en del frø, så jeg kan så nogle nye i februar, hvilket vist er den mere korrekte metode.