Hen hvor peberet gror


Lækre sprøde og knasende røde peberfrugter- findes der noget bedre?

Vi elsker peberfrugter- røde peberfrugter! I vores lille drivhus har vi derfor i år sat 2 peberplanter, det tænkte vi, at det kunne nok opfylde vores behov for røde peberfrugter. Jeg var godt klar over at peberfrugter bliver først røde, når frugten bliver helt moden, så det ville vare længe inden vi skulle smovse i de knasende røde frugter. 

Der kom 1 blomst..der kom 2 og lige pludselig kom der også begyndelsen på frugter. “Fedt”, tænkte jeg og var så småt begyndt at tænke fyldte peberfrugter ind i vores sommer menu.. Der hang nu 3 smukke grønne peberfrugter, som bare skulle suge mere sol og sommer til sig, så de kunne blive røde. 

Men vi er så ikke de eneste på matriklen, der elsker peberfrugter!! Da Mikal var ude og vande en aften, ville han lige tjekke peberfrugterne- hele bagsiden var gnasket op!! 

Snegle!! Drivhusets fjende nr. 1

Snegle er overraskende snedige. De gemmer sig under store blade, under plastikken i plantesækkene, ja selv under kapilærkassen, kan der gemme sig en “sneglerede”. De lægger også æg på lune steder, så de er bestemt ikke ønskede gæster i drivhuset. Jeg kan leve med dem i haven- de har vel også en biologisk funktion og der må jo være nogle dyr, der lever af dem. Men de skal altså ikke leve af mine peberfrugter!

I krig gælder alle kneb

Det er vitterlig krigsførsel på højt plan, når snegle skal udryddes. Først lægger man en taktik, man patruljerer drivhuset hver aften, bevæbnet med en saks eller en lille haveskovl. Når man så møder bæstet, så bliver den simpelthen henrettet- koldt og kynisk. Man kunne sikkert også sætte skåle med vand op i haven, men vi har en temmelig dum hund, som sikkert ville drikke af det, og det tvivler jeg på, er særligt sundt for hundemaver.

Nogen lægger også kaffegrums ud eller lægger alm. fint grus hen omkring planten (det er åbenbart ikke rart at snegle sig afsted på tørt grus)

Vi valgte “holde vagt”- metoden og synes egentlig også, at vi fik fat på en del, men de fandt stadig deres vej ind i drivhuset og det gik ud over peberen hver gang. Nu er jeg måske en smule sart, men jeg nægter altså at spise en peberfrugt, hvor en snegl har leget mundskænk først. 

Jeg måtte indstille mig på at skyde en hvid pil efter røde peberfrugter..så vi ændrede taktik- kemiske våben. Ufint og i mod Geneve traktaten, men min sympati for snegle er bare ikke eksisterende..så ..vi brugte gift..

Vi fandt denne sneglegift, Ferramol, som er i granulat form, og allervigtigst – det er uskadeligt for andre dyr, så selv vores dumme hund, kan ikke blive syg af det. Så det går vi og drysser omkring peberfrugt planten- og jeg tror, det virker, der er kommet nye peberfrugter på planten og forhåbenligt ender de som fyldte røde peberfrugter på min tallerken. Sneglene? De kan bare fise hen hvor peberet gror- bare ikke mine pebre.